Til forsiden

Aarhuskolonien

Aarhuskoloniens historie

Markante årstal

    Stor pigegruppe ved kolonien midt i 1930'erne – ved indgangsdøren til hobbyrummet.

  • 1931: Det første kolonihold udsendes som svagbørnshold efter initiativ fra Århus Lærerindeforening og Århus Lærerforening. Dette sker ved at leje Bogensholm Lejren ved Ebeltoft frem til 1934. Børnene er svagelige og var blandt andet tuberkuløse og kirtelsyge. Opholdet er gratis for det enkelte barn.
  • 1932: Der arbejdes på at etablere egen kolonibygning. Der indsamles penge og Århus Kommune giver Ahludvalget biografbevilling til Kosmorama-biografen i Aarhus. Hermed ønskes økonomien sikret, idet biografens overskud skal bruges til kolonidrift.

    Jens Severinsen, ejeren af den nærliggende gård, Ahlgaarden, ses på bukken af sin hestvogn sammen med koloniens køkkenpiger – foto fra midt i 1930'erne.

  • 1935: Aarhuskolonien åbner på Ahl Strand syd for Ebeltoft på en 5 tønder land stor grund nær stranden. Kolonien modtager i sommerens løb tre hold med 56 børn på hvert. Dette sted og bygningerne fra 1935 er fortsat ramme om kolonidriften.
  • 1940: Danmark besættes. Koloniopholdene kan gennemføres på normal vis i de første af krigens år.
  • 1943: Værnemagten beslaglægger kolonien i efteråret.
  • 1944: Tyske flygtninge flytter ind på kolonien.
  • 1946: De tyske flygtninge forlader kolonien. Bygningerne er slidt fuldstændig ned og må renoveres for et større beløb.
  • 1946: Kolonidriften genoptages. En del af koloniens børn er præget af krigen – socialt og psykisk.

    Flaghejsning 1943: Den sidste sommer under krigen hvor der afholdes koloni. Herefter beslaglægger Besættelsesmagten kolonien til tyske flygtninge.
    Fotograf Ellen Vigild.

  • 1962: Koloniens status ændres fra svagbørnskoloni til sommerferiekoloni. Koloniens børn kommer især fra saneringsmodne og utidssvarende byggeri i det indre af Århus.
  • 1966: Baderum og køkken moderniseres.
  • 1970: I forbindelse med kommune­sammenlægningen når kolonitilbudet ud til omkring 50 skoler i det daværende Storaarhus. Koloniholdene øges fra tre til fire hold pr. sommer.
  • 1974: Kolonien modtager gennem 70'erne nye børnegrupper: vietnamesiske bådflygtningebørn, tyrkiske børn, arabiske børn, grønlandske børn med flere. Hermed løfter kolonien en ikke uvæsentlig del i forhold til integration.
  • 1985: Kosmorama-biografen må – på grund af biografkrise – sælges. Midlerne fra dette salg skal nu drive kolonien. Aarhuskolonien kan holde 50 års jubilæum.

    Børnene holder pause på Ahlmarch – den traditonsrige heldagsmarch på 20-25 km halvøen rundt.

  • 1985: Århus Lærerforening afgiver driften af Aarhuskolonien, og Ahl Fonden etableres for at overtage arbejdet. Økonomien er herefter meget stram.
  • 1986: På grund af et stigende antal ansøgninger øges antallet af kolonihold fra fire til seks.
  • 1995. Aarhuskolonien kan fejre 60 års jubilæum.
  • 1999: Kolonibygningen får af Skov- og Naturstyrelsen påtegningen 'Særdeles bevaringsværdig'. Dette sker i forbindelse med den store kortlægning og registrering af bevaringsværdige huse og miljøer i Ebeltoft.
  • 2000: Kolonien modtager igennem 90'erne og årene efter børn med udadrettet adfærd, børn med en diagnose og "for tidligt voksne" børn.
  • 2001: Kolonien arbejder målrettet med at ændre kost og ophold til at være mere internationalt – og være et væsentlig psykisk og fysisk tilskud for koloniens børn. Dette arbejde forsætter.
  • 2005: Kolonien har eksisteret i 70 år.
  • 2007: En række nødvendige renoveringer af koloniens bygninger og inventar påbegyndes.
  • 2008: Der arbejdes bevidst mod at give koloniens børn endnu flere ferieoplevelser.
  • 2009: Kolonien udbygges med 65 m2 som rummer et værksted og opholdrum for koloniens børn.
  • 2010: Aarhuskolonien kan fejre sit 75 års jubilæum og Ahl Fonden sit 25 års jubilæum.
  • 2013; Nye bade- og toiletrum samt modernisering af køkken gennemføres efter generøs støtte fra fonde m.v.

Økonomi, Ahl Fonden og dens forløber, Ahludvalget

Børnene spiller teater for hinanden i sommeren 2011 ved det simple skovteater som hører til kolonien. Kolonien har en årelang tradition for at opmuntre børnene til at øve og spille teater for hinanden.

Den økonomiske baggrund for driften af Aarhuskolonien blev i 1930'erne sikret ved at Aarhus Kommune tildelte Ahludvalget en biografbevilling i Aarhus og herefter drev Ahludvalget biografen Kosmorama på Store Torv i Aarhus centrum. Overskuddet fra biografen blev benyttet til at drive kolonien frem til 1985 hvor biografen lukkede og bygningerne blev solgt. Midlerne fra salget blev anbragt og det er afkastet heraf der, via Ahl Fonden, den dag i dag kan dække ca. 1/3 af driftsudgifterne.

De første medlemmer af Ahludvalget var: Ellen Margrethe Vigild, Johannes Riber og Kristian Krarup Basse.

Markante udvalgsmedlemmer gennem tiden frem til 1985 var: Nicoline Christensen, Thorkild Simonsen, Birgit Haaning, Holger Moth, Else Byrith, Axel Pedersen, Poul Erik Røhl med mange flere.

Ahl Fonden blev etableret i 1985. Den første bestyrelse bestod af Mogens Lundgaard Hansen (fondsformand), Birgit Haaning, Karsten Rymann Hansen, Else Byrith, Poul Thorup, Christian Ring, Poul Erik Røhl og Anna Schneider Sørensen.

Gennem årene har Ahl Fondens store primære opgave været at skaffe midler til Aarhuskolonien idet fondens egen formueafkast langt fra dækker det behov der er. Et samarbejde med Børn og Unge, Aarhus Kommune, (tidl. Århus Kommunale Skolevæsen) har været af stor betydning. Ligeledes har forskellige fonde gennem årene støttet arbejdet.

Siden Ahl Fondens etablering i 1985 har der løbende været udskiftning af bestyrelsesmedlemmer.

I 2010 kunne Ahl Fonden fejre sit 25 års jubilæum. Bestyrelsen bestod på dette tidspunkt af følgende: Henning Lindberg (formand for Ahl Fonden), Peter Storgaard, Poul Thorup (kasserer), Mogens Lundgaard Hansen (formand for Foreningen Aarhuskolonien), Michael Ditlev, Hanne Schouby, Tove Borch, Jens Holbech og Jørgen Mørck.

 
Opdateret den 17.01.2015